![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
Guden Thor var Thybo.Hørdum Kirke , midt mellem Koldby og Hørdum, rummer beviset på, at guden Thor i virkeligheden er thybo. Kirken på Thorsvej rummer i hvert fald Danmarks eneste autentiske billede af den hammersvingende ase.Sagnet om Thors Fiskedræt er et af den nordiske mytologis mest farverige. Thor var engang på fisketur sammen med jætten Hymer. Thor ville fange selveste Midgårdsormen, der snor sig rundt om hele jorden. Som madding medbragte han hovedet af Hymers bedste okse. Ormen bed ganske rigtigt på krogen, og Thor trak til. Kampen var så voldsom, at Thor jog benene gennem båden, så han stod på havbunden. Til sidst var Thor ved at vinde kampen og havde Midgårdsormens hoved oppe ved rælingen. Men da Thor og Midgårdsormen stirrede hinanden dybt i øjnene, og Thor hævede Mjølner til det afgørende slag, blev Hymer så bange, at han huggede linen over med en økse, og ormen forsvandt i bølgerne.
|
![]() |
||||||
![]() |
|
|
||||||
![]() |
![]() |
|||||||